ArmaFlex Ultima i Skandinaviens første klinik for protonbehandling

Armaflex_Uppsala_high.jpg

Ny sikkerhedsstandard inden for teknisk isolering

Armacell har sat ny sikkerhedsstandard for teknisk isolering: Mens de fleste fleksible, elastomere isoleringsmaterialer maksimalt opnår brandklasse B-s3, d0, er det lykkedes Armacell at udvikle et nyt skumprodukt med en meget stor modstandsdygtighed over for brand samt udvikling af en minimal mængde røg. I den europæiske brandtest har det meget fleksible ArmaFlex Ultima opnået brandklasse BL-s1, d0. Isoleringsmaterialet frigiver kun en tiendedel af den røgmængde, der normalt opstår, og yder således et vigtigt bidrag til personsikkerheden i bygninger. Siden ArmaFlex Ultima blev introduceret, er det med stor succes blevet anvendt i et utal af projekter: Industribyggeri, hospitaler, skoler, universiteter, lufthavne, metrostationer og mange andre byggeprojekter. Nedenfor vises et af eksemplerne.

Skandinaviens første klinik for protonbehandling

I Uppsala, der er beliggende ca. 70 km nord for den svenske hovedstad Stockholm, er der i løbet af de seneste år blevet indrettet en ultramoderne klinik for protonbehandling, der er en effektiv kræftbehandlingsform med færre bivirkninger end konventionelle behandlingsmetoder. Klinikken, der drives i fællesskab af syv svenske kommuner, er beregnet til at kunne behandle 1.000 patienter om året i begyndelsen. På længere sigt planlægger man at kunne modtage ca. 2.500 patienter årligt. Bygningen er opført af det svenske ejendomsselskab Akademiska Hus i samarbejde med byggefirmaet NCC og er opdelt i to områder – behandlingscenteret og patienthotellet. Protonbehandlingscenteret er beliggende i stueetagen i en selvstændig del af bygningen med op til 3,7 m tykke mure. Dette område er designet i overensstemmelse med de specielle krav, der stilles i forbindelse med protonbehandling.

Høje krav til røgudviklingen for produkter anvendt i bygninger

Til isolering af klimaanlæggenes kølevandsledninger og luftkanaler valgte firmaet Incoord AB (Danderyd), en af Sveriges førende projekteringsvirksomheder inden for energi- og klimateknologi, det nye ArmaFlex Ultima fra Armacell. I mange europæiske lande har lovgiverne erkendt, at røgen udgør et meget større farepotentiale end selve branden, og har i deres byggeregulativer strammet kravene til røgudvikling i byggematerialer. Således må der i Sverige i såkaldte Br1-bygninger – dvs. bygninger, hvor der kræves særlig brandsikring som f.eks. hoteller og hospitaler – kun anvendes tekniske isoleringsmaterialer, der mindst opnår brandklasse BL-s1, d0. Jan Andersson, projektleder hos Incoord AB (Danderyd), siger:

"Vi valgte ArmaFlex Ultima til dette projekt, da det er det eneste materiale, der beskytter kølevandsledningerne sikkert mod kondenseringsprocesser og samtidigt opfylder den pågældende brandklasse. Desuden er ArmaFlex Ultima oplistet som ikke farlig af Byggvarubedömningen (BVB), det svenske institut til bedømmelse af byggematerialers bæredygtighed – et vigtigt kriterie ved valg af materialer til dette ambitiøse projekt.

Det nye ArmaFlex Ultima yder en langvarig og sikker beskyttelse mod kondensdannelse

For at beskytte kølevandsledningerne og luftkanalerne i Skandionklinikken mod dannelse af kondensvand og mod energitab har isoleringsfirmaet Knivsta Isolering AB (Knivsta) isoleret disse med det nye ArmaFlex Ultima. Ud over slanger og plader i isoleringstykkelser på 13 og 19 mm anvendte firmaet også ArmaFix Ultima-rørbæreren. I rørophængets kritiske område sikrer anvendelsen af den tilsvarende ArmaFix Ultima-rørbærer en optimal beskyttelse mod kondensdannelse. Til sikker montering af det nye Armacell-isoleringsprodukt anvendte isoleringsfirmaet klæbemidler, der er udviklet specielt til Armaprene®-materialer som ArmaFlex Ultima. I Skandionklinikken anvendte isoleringsfirmaet ArmaFlex Ultima 700-klæbemidlet. Medarbejderne hos Knivsta Isolering AB monterede ca. 2.500 m ArmaFlex Ultima-slanger og 1.000 m² ArmaFlex Ultima-plader. Materialerne blev leveret af Ahlsell AB, Stockholm.

Strammere krav i mange europæiske lande

Med indførelsen af de europæiske produktstandarder og den tilsvarende CE-mærkning af tekniske isoleringsmaterialer blev de hidtidige nationale brandklassifikationer erstattet af europæiske brandklasser. Ved indførelsen af det europæiske brandklassifikationssystem har mange lande strammet kravene til røgudvikling i byggematerialer. Med ArmaFlex Ultima er Armacell den eneste producent af fleksible tekniske isoleringsmaterialer, der tilbyder et produkt med lukkede celler med brandklassifikationen BL -s1, d0 og B-s2, d0 for at opfylde disse krav. Sammenlignet med konventionelle elastomere produkter udvikler ArmaFlex Ultima 10 gange mindre røg og yder dermed et vigtigt bidrag til personsikkerheden i bygninger. Produktet er udviklet på basis af den innovative Armaprene®-teknologi, der er patenteret både i USA (amerikansk patentnr. 8.163.811) og i Europa (europæisk patentnr. 2 261 305).

Tip: ArmaFlex Ultimas enestående egenskaber ved brand vises også i en video, der findes på www.armacell.de/ArmaFlexUltima.

Armaflex_Uppsala-88.jpg
Armaflex_Uppsala-110.jpg
Armaflex_Uppsala-137.jpg
Armaflex_Uppsala-119_bearbeitet_neu.jpg
Armaflex_Uppsala-272.jpg
 

[Translate to Dansk:] Download article as PDF